CookiesApport Systems bruger cookies til statistik og til at forbedre din oplevelse. Læs mere

Accepter

“Da vi håndterede det hele manuelt, tog det cirka en måned at lære en mand op. Vi har sat en ekstra mand ind i dag. Han blev lært op i går.”

Rune Midtrud, lagerchef, Relekta
Baggrund

Vækstmål gjorde lageroptimering nødvendig

Relekta er markedsledende inden for varer til reparation og vedligehold i industrien, og den norske virksomhed har et mål om at vokse med 10-15 procent hvert år.

”Med tanke på vores strategi for vækst er logistikken helt afgørende. Hvis den ikke er i top, kan vi ganske enkelt ikke håndtere væksten, så derfor har vi fuldt fokus på det,” siger Rune Midtrud, som er lagerchef hos Relekta.

Tidligere printede Relekta pluklister fra deres ERP-system, hvilket gav en masse manuelle håndteringer, og med tiden havde lagerets kompleksitet overhalet ERP-systemets kapacitet indenom.

”Vi har 1.700-1.800 lagerpladser og varer placeret eksternt på to andre lagre. Vi havde øget bemandingen og arbejdede overtid, og manuelt kunne vi ikke strække det længere.

 

Vi kunne ikke tage flere folk ind, for vi ville bare begynde at gå i vejen for hinanden,” fortæller Rune Midtrud om baggrunden for, at Relekta valgte at lede efter en WMS-løsning i stedet.

Valget af Apport

Behov for en dyb forståelse for logistik

For Relekta var det afgørende at finde en leverandør, som kunne sætte sig ind i virksomheden særlige behov.

”Vi har vældig meget, som vi tilpasser specielt til kunderne, hvis de har brug for noget, der ikke findes i vores sortiment. Vi ville have en WMS-leverandør, som forstod vores udfordringer og generelt havde en dyb forståelse for logistik. Det kunne vi hurtigt fornemme var tilfældet hos Apport. Alle deres folk har en baggrund i logistik, og det betyder, at man får en reel sparringspartner, som kan være med til at se på ens logistik med nye øjne og komme med nye løsningsforslag,” fortæller Rune Midtrud.

At Apport arbejder med et fastpris-koncept talte også på plussiden

 

”Den slags forpligter jo, og det indikerer, at man har både kraft og vilje til at få gennemført projektet i tide. Det er vigtigt, at vi kan stole på, at vores samarbejdspartner er en drivende kraft i sådan et projekt,” siger Rune Midtrud.

Alle deres folk har en baggrund i logistik, og det betyder, at man får en reel sparringspartner.”

Forankring i organisationen

Stærk oplæring af brugerne

Selve implementeringen af Apport WMS blev til i et samspil mellem Apport, ERP-leverandøren, en integrationsspecialist og Relektas egne folk fra it, indkøb og lager.

”Det blev vældig komplekst, men da vi havde fået kravsspecifikation og alle aftaler på plads, gik det stærkt. Vi kom i mål helt efter planen, og det var effektivt arbejde fra alle parter. Apport havde en god løbende opfølgning under implementeringen, og vi fik skudt projektet godt i gang hos både vores ledergruppe og projektgruppe, så alle kunne se værdien i forandringen” siger Rune Midtrud, der også fremhæver Apports træning af brugerne.

”Apport var 100 procent til stede under oplæringen af superbrugerne, og da vi gik i gang med at bruge WMS’et for alvor, var Apport her også, så de kunne hjælpe os med de spørgsmål, der opstod,” siger Rune Midtrud, som peger på Apport WMS’ brugervenlighed som en af de store fordele:

”Da vi håndterede det hele manuelt, tog det cirka en måned at lære en mand op. Vi har sat en ekstra mand ind i dag. Han blev lært op i går.”

Resultaterne

Højere effektivitet og færre fejl

For Relekta har skiftet til Apport WMS været ensbetydende med en optimering af lageret på en række områder.

Først og fremmest er effektiviteten røget i vejret: Færre folk udfører mere arbejde på kortere tid.

Tidligere havde virksomheden 9 faste og 7 vikarer, nu er der 8 faste og 5 vikarer. Samtidig er mængden af ordrelinjer øget med 8 procent og den interne produktion øget 18 procent. Og hvad vigtigere er: Overtid er ikke længere et problem.

Relekta har meget fokus på at eliminere fejlpluk, og det har Apport WMS i høj grad bidraget til.

”Vi har nogle artikelserier, som er komplekse at plukke. Varerne ligner hinanden, og det er nemt at komme til at lave fejl, men med et WMS kan du ikke plukke, før WMS’et har godkendt, at det er den rette lokation og den rette artikel. Det betyder, at vi har mere end halveret vores fejlpluk til 0,5 promille,” siger Rune Midtrud.

 

Vi har mere end halveret vores fejlpluk”

Relekta kæmpede inden indførelsen af Apport med en omstændelig optællingsproces, som betød, at lageret blandt andet var lukket helt ned de tre første arbejdsdage hvert år.

Det gav en masse overarbejde, og dagene efter lukningen var præget af kaotisk, manuel opfølgning på ordrer. Nu arbejder Relekta i stedet med rullende optælling, som sikrer dem et løbende overblik over lagerstatus.

På det helt lavpraktiske plan har indførelsen af Apport WMS reduceret lagerets papirforbrug med 70 procent, fordi der ikke længere er brug for at printe pluklister og samlepluklister.

Overblik over varer og processer

Ingen varer bliver for gamle

En del af Relektas varer - eksempelvis lim og fugemasse - har en bestemt holdbarhedsdato og skal behandles efter FIFO-princippet (first in, first out). Det var svært at styre manuelt, og det betød, at der under optælling dukkede paller med varer op, som ikke længere kunne sælges på grund af udløbsdatoen.

”En palle fugemasse koster 80-90.000 kroner, og det var så varer, vi enten måtte give væk eller kassere. Nu kan jeg i stedet trække en liste over varer, som nærmer sig udløb, og så kan jeg jeg sende den til salg, så de kan køre kampagne på varerne,” siger Rune Midtrud.

Overblik over lagerets processer er ifølge Rune Midtrud en af de store fordele ved at have implementeret Apport WMS.

”Hvis en kunde siger, at han mangler noget i en levering, kan jeg køre en oversigt ud og se præcist, hvad vi har plukket hvornår, hvad vi har afsendt, og hvad kunden har modtaget. På den måde kan vi tjekke, om vi har lavet fejl, og vi kan også se, når det faktisk er kunden, der tager fejl. Det giver en helt anden kvalitet i vores opfølgningsarbejde, ” siger han.

Perspektivet

En fremtidig samarbejdspartner

Relekta skal flytte til et nyt lager i 2019, og Rune Midtrud ser Apport som en vigtig sparringspartner i den proces.

”Jeg ser for mig, at vi kan udvikle vores processer endnu mere og måske også gå over til voice-pluk. Vi har stadig mange ting, vi kan blive bedre til, så vi får fuld effekt af systemet. I den sammenhæng forventer jeg, at Apport bliver en vigtig samarbejdspartner,” siger han.

Rune Midtrud
Fakta om Relekta
  • Relekta-Gruppen er markedsledende leverandør af reparations- og vedligeholdsprodukter til værksteder, industri og byggebranchen i Norge.
  • Over 100 medarbejdere.
  • Stort fokus på arbejdsmiljø, bl.a. kåret til ”Årets arbejdsgiver” til European Business Award (EBA) i 2016. Opkøbt af Indutrade AB i 2015